Skole bytter skærme ud med bøger for at styrke læselysten – Sjællandske Nyheder
Resultaterne fra PISA-målingen har vist de svageste danske læseresultater nogensinde, hvilket har udgjort baggrunden for skolens forandringer.
Oversigt over nyhedsdækning for PISA-konsortiet. 16 artikler de seneste 30 dage fra danske medier.
Omtaler (30 dage)
16
↑ 15 vs. forrige periode
Omtaler (7 dage)
0
Positivt sentiment
75%
Artikler totalt
17
| Dato | Antal artikler |
|---|---|
| 2026-09-10 | 1 |
| 2026-09-12 | 1 |
| 2026-09-13 | 1 |
| 2026-09-14 | 1 |
| 2026-09-16 | 1 |
| 2026-09-17 | 2 |
| 2026-09-18 | 2 |
| 2026-09-21 | 1 |
| 2026-09-23 | 1 |
| 2026-09-24 | 1 |
| 2026-09-25 | 2 |
| 2026-09-29 | 1 |
| 2026-10-01 | 1 |
De 17 seneste artikler der nævner PISA-konsortiet i danske medier.
Resultaterne fra PISA-målingen har vist de svageste danske læseresultater nogensinde, hvilket har udgjort baggrunden for skolens forandringer.
Pisa er en international vurderingsorganisation, hvis resultater bruges til at vurdere de danske udskolingselevers færdigheder i matematik, dansk og naturfag. Resultaterne er centrale i artiklens fokus.
PISA-resultaterne fremhæver læringskrisen og faglig tilbagegang, især for socialt svagere børn.
PISA-resultaterne er centrale i debatten om børn, skole og mistrivsel, og bliver analyseret for at forstå årsagerne til de opnåede resultater.
Pisa-målingen har vist både negative og positive aspekter af skærmbrug i undervisningen og har været centrale i debatten om skolens fremtid.
PISA nævnes i artiklen som en organisation, hvis målinger kan føre til en fejlagtig fokus på individuelle problemer hos børn frem for de sociale og kulturelle betingelser, der påvirker deres læring.
PISA-rapporten er nævnt som kilde til faldende resultater i læsning, matematik og naturfag, hvilket har udviklet politiske reaktioner, herunder kritik af læreruddannelsen.
PISA-testen gennemføres hvert tredje år blandt danske elever, men intervallet ændres til fire år på grund af øgede omkostninger.
PISA er hovedfokus i artiklen, da de nye resultater bruges som grundlag for at diskutere faldet i danske elevers præstationer.
PISA er en international vurdering af skolebørns faglige præstationer, og resultaterne bruges som grundlag for en kritisk diskussion om den danske skole.
Pisa er centrale i artiklen, hvor det kritiseres for at have påvirket skolepolitikken i Danmark negativt gennem 25 år. Det beskyldes for at fremme en økonomisk tænkning og at destabilisere den traditionelle dannelsestradition.
Pisa er nævnt i forbindelse med et chok, som er iscenesat, og som har stor betydning ifølge landets toppolitikere.
PISA er nævnt som et initiativ, der startede i Danmark omkring år 2000 og har haft indflydelse på folkeskolen.
PISA er nævnt i forbindelse med en måling, der viser et fald i danske folkeskoleelevers kundskaber.
En organisation, hvis undersøgelse viser, at de danske skoleelever mangler basale færdigheder, hvilket har ført til regeringens fokus på skærmforbruget.
Andreas Rasch-Christensen sidder i styregruppen for det danske Pisa-konsortium, og resultaterne af den seneste Pisa-undersøgelse er centrale i artiklen.
Andreas Rasch-Christensen sidder i styregruppen for det danske Pisa-konsortium, og han kommenterer resultaterne af undersøgelsen.
Baseret på co-mentions i nyhedsartikler de seneste 30 dage.
Opsæt din egen agent og få daglige rapporter med sentiment, tendenser og nye artikler direkte i din indbakke.
Start gratis overvågningDenne side viser en løbende opdateret oversigt over nyhedsdækningen af PISA-konsortiet i danske medier. Data opdateres flere gange dagligt og inkluderer artikler fra hundredvis af nyhedskilder. Sentiment-analysen viser om dækningen overvejende er positiv, negativ eller neutral. Relaterede virksomheder viser hvilke andre organisationer der hyppigst optræder i de samme artikler.